Igen i år arrangerer Korby Randers fællessang i Randers Festuge. I år finder det igen sted under bøgetræerne på Skovbakkens Amfiscene, da det er det oplagte sted til ALSANG/FÆLLLESSANG. Korby Randers har inviteret to ”personligheder” til at vælge nogle sange (danske eller udenlandske), der betyder noget for dem personligt – og gerne krydre valget med en lille historie eller anekdote.
I år er sangvælgerne bibliotekschef Lone Engel Westphall og mangeårig lærer på Statsskolen og organist Niels Viggo Jensen. Sangene akkompagneres af Korby Randers’ bestyrelsesmedlemmer. Kom og vær med i fællessangen med din stemme, og tag gerne kaffekurven med.
HUSK tæppe eller stol til at sidde på, da der ikke er bænke i år.
Igen i år er det Skt. Andreas Kirkekor, som sælger sodavand, kaffe og hjemmebagt kage, hvor de får indtægten til deres kor.
Arrangementet støttes af Randers Festuge.